Jeg lavede en masse skitser og nåede frem til at det ville være billigst og lettest, hvis jeg fandt en køjeseng på dba som jeg kunne bygge uden på.
Jeg var så heldig at finde en til 300 kr, som trængte til en kærlig hånd. Jeg fik slebet den og givet den noget maling, og så var den klar.
Jeg kørte i Silvan med en god ven, som var så sød at ville hjælpe mig med mit vilde indkøb. Jeg fik købt 3 MDF plader og en masse andet træ.
Jeg brugte en skitse til at tegne hullet på fronten, men synes ikke den blev så pæn, så rettede efter i hånden.
En mdf plade er VILDT tung!! tag ikke fejl. Og det støver som jeg ved ikke hvad!. Et godt råd er at huske maske, arbejdstøj og beskyttelsesbriller. Noget jeg ikke gjorde, som resulterede i en masse støv i øjnene og kronisk hoste hele dagen, og meget beskidt tøj.
Jeg borede et hul i mdf pladen, så stiksaven kunne komme ind og så gik jeg ellers bare i gang.
Til sidst tog jeg lidt sandpapir og rettede til. Der er en mdf plade til gengæld super nem at arbejde med, det tager 2 sek. for at slibe den pæn med sandpapir.
Jeg savede også en af enderne til sengen ud.
Til midter stykket fik jeg brugt det jeg skar af mdf pladen til fronten. Skåret lidt til, så den havde de rette mål.
Og så savede jeg mønsteret ud med stiksaven. og igen brugte jeg sandpapir til at gøre kanterne pæne.
Så tog jeg en ny mdf plade og lavede "pynten" til det øverste af fronten. De to plader skal sættes oven på hinanden for at skabe lidt 3D effekt. Der blev lavet plads til midterpladen på midten af begge disse plader.
Som det ikke skulle være nok, så havde jeg også planer om at lave en rutchebane til sengen.... i træ ja..
Det er ikke lige det nemmeste i verden og krævede også en del overvejelser og skitser.
Da gelænderet på rutchebanen jo ikke er lige måtte jeg skære det ud af flere omgange. Jeg ville have ønsket at jeg havde duvlet de forskellige stykker sammen for at gøre dem stærke.. Jeg limede dem bare sammen og forbandt dem via den "skinne" hvor lammellerne skal gå på tværs.
Dette holdt den sammen ja, men synes ikke den er så stærk som den kunne være.
Her ses en af samlingerne. Der mangler lidt træ i bunden, men det gør ikke noget da det ikke kommer til at kunne ses.
Den ene side af gelænderet er kortere end den anden da den kommer til at sidde på selve sengen og den anden kommer til at være ud mod væggen. Det stykke som mangler på den inderste vil blive skruet direkte ind på sengens stel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar